Unge mennesker er interesserede i sammenligninger af nordisk politik

Socialpolitik i de andre nordiske lande var af stor interesse for unge mennesker, især i forhold til politik angående alkohol, integration og køn. Nogle var interesserede i politik og beslutningstagning ("Hvordan kan unge mennesker blive mere involverede og hørte?"). Én ønskede en oversigt over politiske partier og systemer, og andre efterspurgte et fokus på fremgangen af nationalistisk politik og højrepopulisme ("Er Danmark ved at blive mere polariseret ligesom USA?"). Én satte spørgsmålstegn ved sammensætningen af kommissioner, når disse nogle gange fremstår partiske. Andre var bekymrede over udfordringer som påvirker dem på daglig basis, eller som kommer til at påvirke dem i fremtiden; f.eks. leveomkostninger, klimaforandringer, ældrepleje, pension og uddannelse.

Forskere er interesserede i de klassiske byggesten i de nordiske samfund

Forskerne var, som forventet, primært interesserede i deres egne forskningsområder, og den dertilhørende metodologi. Dette førte til en bred vifte af svar fra ’den antropocæne æra’ til forskellige business- ledervaner og privilegiet af hvidhed. Forskerne virkede generelt mere tilbøjelige til at pege på klassiske nordiske emner såsom velfærdsstaten, økonomisk velstand, progressivitet, en lav grad af korruption, et gratis sundhedsvæsen, en høj grad af tillid, inklusiv økonomi, nordisk samarbejde og forholdet mellem de nordiske lande internt, samt til andre regioner af verden. Andre pegede på nutidige udfordringer, som hænger sammen med de klassiske drivkræfter i Norden; fødevareforsyning, forbrugsmønstre, forberedelse og krisehåndtering, fremtiden indenfor arbejde, almene boliger og nuværende samt fremtidig håndtering af velfærdsstaten.

Krise, integration og køn er blandt hovedtemaerne

Krise var et af flere temaer som gennemsyrede konsultationen, inklusive covid-19 og klimakrisen. Nogle unge mennesker var meget passionerede omkring klimakrisen, med stor interesse i specifikke emner som grundvandsforurening og atomkraft, imens det for andre slet ikke blev nævnt. Psykisk sundhed blev nævnt i flere forskellige diskussioner, men der var også en del som satte spørgsmålstegn ved fænomenet blandt unge mennesker på sociale medier, omhandlede en 'mental sundhedskrise'. Generelt var der overordnet set mange unge mennesker som udtrykte frustration og vrede over forrige generationer, og en følelse af hjælpeløshed; de føler, at de er blevet efterladt med mange uoverkommelige problemer.

Multikulturalisme og integration var begge fremtrædende i resultaterne fra konsultationen, og mange unge mennesker nævnte problemstillinger angående en blandet kulturarv, kulturelle barrierer, xenofobi, udvandring, flygtninge-bevægelser og mere specifikke debatter, som f.eks. brugen af hijabber i skoler. Udtryk som integration og anti-integration kom begge frem, og nogle satte spørgsmålstegn ved, om velfærdsstaten i sig selv er diskriminerende fordi den udelukker nogle folk.

Problemstillinger i forhold til køn og kønsnormer var også relativt fremstående (se mere om disse under 'Historie'). I forlængelse heraf blev også generationskløften nævnt, og vanskeligheden i at forstå hinanden på tværs af generationer - også i forbindelse med hvordan ting forsvinder med tidens gang.

Artikler:

Indtil videre har vi forskere som skriver om følgende emner til Det Nye Nordiske Leksikon: covid-19 og kriseforberedelse, infrastruktur for børnepasning, digitalisering, "folk" (som generelt udtryk), samfundssind, racemæssig 'farveblindhed', racialisering, planlægning med ungdommen og politik ang. forældreorlov.

Husk, at vi allerede har over 350 artikler på nordics.info omhandlende alt fra uddannelse og økonomi til politik.

Nedenfor finder du en liste over udtryk som blev bragt op i forbindelse med 'samfund':

Et historisk tilbageblik som følge af Ruslands invasion af Ukraine

Nogle af de unge mennesker var interesserede i at kigge tilbage på Den Kolde Krig, samt Første og Anden Verdenskrig, og disses omstændigheder i lyset af invasionen af Ukraine. Ligeledes var der en interesse for energiforsyning og -historie: "Hvordan er vores energikilder blevet opbygget igennem årene?"; "Hvordan er energi-usikkerhed opstået?" Forskernes svar var nogenlunde de samme, eksempelvis med referencer til forsvar og relationer til EU, NATO, migration, energipolitik og putinisme.

Den nordiske regions placering i verden

Både de unge og forskerne havde et ønske om en oversigt over forholdet mellem den nordiske region og andre geopolitiske blokke, såsom Rusland, de baltiske stater, den arktiske region og EU. På samme måde mente nogle forskere, at det er vigtigt at placere Norden mellem "øst" og "vest", samt i forhold til den europæiske identitet, både historisk og i en nutidig sammenhæng ("Beyond Eurocentrism" blev også nævnt). De nordiske landes udenrigspolitik blev også anset for vigtig, f.eks. når det kommer til humanisme, udviklingshistorie og multinationale selskaber.

Flere personer nævnte vikingerne, både som historiske figurer, og i forbindelse med nutidige udsendelser og den tilknyttede turisme, f.eks. i forbindelse med Game of Thrones.

Den historiske udvikling af lighed og ulighed

Brede spørgsmål indenfor ulighed og lighed var af stor interesse. Disse stammer fra de klassiske byggesten i de nordiske lande, såsom det sociale velfærdsnet, relativt høje skatter, arbejderbevægelsen, demokratiet - og for nogle, lutheranismen og de religiøse rødder i det moderne samfund. De unge satte hårdnakket spørgsmålstegn ved, om de nordiske lande virkelig har en høj grad af lighed - og selv om de måske har det relativt set, vil de unge gerne vide noget om skjulte uligheder, hvordan specifikke former for diskrimination har udviklet sig historisk og er blevet håndteret fra et institutionelt synspunkt, samt hvordan sociale bevægelser og civilsamfundet har reageret. Specifikke eksempler på diskrimination inkluderede diskrimineringen af det samiske folk, islamofobi, LGBTQI+, ligeløn og ligestilling ift. køn. Sociale bevægelser som MeToo, Black Lives Matter og anti-køn bevægelser blev også nævnt. Samtidig blev både nutidige og tidligere koloniale forhold og uretfærdigheder nævnt - og også mere moderne emner herunder, som f.eks. grøn kolonialisme.

En interesse i underrepræsenterede emner

Drivkraften til udefra at se de nordiske lande som værende fuldstændig ens kan skjule noget af landenes mangfoldighed. Dette blev ofte nævnt af respondenterne og fik dem til at foreslå, at underrepræsenterede områder skulle medtages i Det Nye Nordiske Leksikon. De unge ønskede f.eks. at vide mere om forskellene i realiseringen af samiske rettigheder i Norge, Sverige og Finland. Andre var interesserede i at sammenligne historiske former for diskrimination med nutidige anti-integrationspolitikker, eksempelvis i Island. På samme måde påpegede nogle forskere, at når vi diskuterer Norden som en helhed, bliver mindre samfund, variation og alternative synspunkter ikke set - der findes nemlig ikke kun én "nordisk model". Nogle ønskede materiale om netop dette emne: ("Hvad er Norden egentlig?"; "Hvad består Norden af, og hvordan har dette ændret sig gennem tiden?") Indfødt og traditionel viden og metoder blev af nogle af de adspurgte forskere anset for at være vigtige, og det samme gjaldt begreber som 'hvidhed' og den koloniale optik.

Artikler:

Indtil videre har vi forskere som skriver om følgende emner: Norden og Den Kolde Krig; mellemkrigstiden og Nordens forhold til Tyskland; vikinger og fantasylitteratur; Black Lives Matter; NATO; demokrati i 1990'erne; og autonome ø-samfund.

Husk, at vi allerede har over 350 artikler på nordics.info omhandlende alt fra opbygning af nationer og regioner til arbejdsmarkedet.

Nedenfor finder du en liste over udtryk som blev bragt op i forbindelse med 'historie':

Kulturarv og sprog

Kulturarven kom meget frem, både hvad angår dens forsvinden og bevarelse (f.eks. med hensyn til mindre samfund). Der blev også sat spørgsmålstegn ved kulturarven i specifikke sammenhænge, som f.eks. dens anvendelse i højreekstrem politik. Sprog i det nordisk-arktiske område blev specifikt nævnt, ligesom færøske mundtlige traditioner og brugen af engelsk i de nordiske lande.

Spørgsmål i forbindelse med sprog var af generel interesse, herunder mindretalssprog og forsvundne dialekter; sprog, og hvordan det er forbundet med identitet. Én ung person ønskede at vide, hvordan minoritetssprog defineres og beskyttes. Respondenterne ønskede generelt at få mere at vide om den officielle tosprogethed i visse nordiske lande eller områder, og hvilke sprog der undervises i skolerne. Hvorfor der undervises i disse sprog vakte også stor interesse, eksempelvis at dansk er en del af pensummet i Island, hvilket nogle så på fra et kolonialt perspektiv.

Uddannelse, barndom, digitalisering og medier

Det digitale liv kom til udtryk i forskellige sammenhænge med emner som sociale medier og de sociale konsekvenser af at være konstant online, og hvordan digitaliseringen af samfundet påvirker demokratiet.

Uddannelse på forskellige niveauer blev nævnt, lige fra politik angående skoler og læreruddannelse til folkeskoler og videregående uddannelser. Nogle unge stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor akademiske og praktiske ungdomsuddannelser har så forskellig status i samfundet.

Medier blev primært nævnt af forskerne, herunder krimi-romaner, klimafiktion, dogmefilm og nordisk noir, men nogle unge satte spørgsmålstegn ved specifikke aspekter, f.eks. race-stereotyper i nordiske TV-programmer. De unge var også interesserede i stereotyper - både generelt og i forbindelse med humor ("En svensker, en dansker og en finne gik ind på en bar..."). De ville også gerne vide noget om de kulturelle forskelle i Norden, om de forskellige mennesker i regionen og om dem, der kommer til regionen.

Livsstilsspørgsmål om tillid og social samhørighed blev især nævnt af forskerne, og flere var interesserede i de nordiske landes politiske kultur og arbejdskultur, eksempelvis de generelt flade strukturer med en høj grad af uformalitet og tillid.

Artikler:

Indtil videre har vi forskere som skriver om følgende emner, som respons på ønskerne fra respondenterne: Flyskam, 'folk' (som udtryk), digitalisering og adgang til retsvæsenet, tillid, offentligt radio og TV for børn, mental sundhed og digitalisering, og endeligt minoritetssprog og unges brug af dem.

Husk, at vi allerede har over 350 artikler på nordics.info omhandlende alt fra Nordic noir og litteratur til medier generelt.

Nedenfor finder du en liste over udtryk som blev bragt op i forbindelse med 'kultur':