Film: Skivoks og nordisk identitet
Se en film om vintersportens betydning for den nordiske identitet, og hvordan fortællingerne om vinter-OL har afspejlet og konstrueret forholdet mellem de nordiske naboer.
I filmene til Det Nye Nordiske Leksikon får de studerende forskere til at fortælle om et objekt, en bog eller et sted, som repræsenterer deres forskning.
I denne film vælger forskeren Martin Johansson fra Södertörns Universitet skivoks som sit objekt. For Martin repræsenterer skivoks de olympiske vinterleges betydning for de nordiske landes selvopfattelse, hvor man ofte har taget billedet af et koldt klima fuld af storslået natur og atletiske mennesker til sig - uanset om det er helt korrekt eller ej!
Martin interviewes af studerende fra Lunds Universitet og Bergens Private Gynasium, Mattias Carlberg og Kristian Lutro, og filmen er på svensk, norsk og dansk, med engelske og svenske undertekster.
Mød de studerende og forskerne!
Mattias Carlsberg og Kristian Lutro har begge tidligere deltaget i podcasts til Det Nye Nordiske Leksikon. Mattias bor i Sverige, men taler dansk i filmen, og Kristian er fra Bergen.
Martin Johansson var ph.d. studerende ved Södertörns Universitet inden for Historie- og Samtidsstudier på det tidspunkt, hvor filmen blev optaget. Han har tidligere læst på Uppsala Universitet, University of Gothenburgh og University of Edinburgh, og han er med i Emerging Scholars Network under universitetshubben Reimagining Norden in an Evolving World.
Yderligere læsning:
- Martin Johansson, De nordiska lekarna: Grannländer i pressen under olympiska vinterspel [De nordiske lege: Nabolande i pressen under vinter-OL] (Södertörn University, School of Historical and Contemporary Studies, Institute of Contemporary History; 2023.