Skandinaviske undskyldninger og kompensation til oprindelige befolkningsgrupper
Menneskerettighedskrænkelser kræver meningsfulde svar, men om "undskyld" er tilstrækkeligt, afhænger af konteksten.
Opsummering: Officielle undskyldninger for menneskerettighedskrænkelser forbundet med kolonihistorie får ofte stor opmærksomhed i medierne. Men officielle undskyldninger er ikke nødvendigvis den type oprejsning, som oprindelige folk ønsker, da de kan være meget tvetydige. Eksempler fra de skandinaviske lande viser, at vejen fra undskyldning til kompensation sjældent er ligetil, og tendensen til at fokusere på officielle undskyldninger kan tilmed skygge for andre vigtige skrift mod oprejsning for oprindelige folk som inuitter og samer.
I et afsnit af den danske dramaserie Borgen , der blev sendt i 2010, får en fiktiv dansk statsminister følgende råd fra sin departementschef:
"’Undskyld’ er et ord vi er historisk tilbageholdende med i forhold til Grønland. Det forudsætter et ansvar og afstedkommer oftest uforudsete udgifter."
Selvom det kommer fra en fiktionsserie, viser dette eksempel en generel tendens til at blande de juridiske menneskerettighedsbegreber "undskyldning" og "kompensation" sammen og til at antage, hvad et oprindeligt folk vil have, i stedet for rent faktisk at lytte til samfundet. Journalisters og politikeres opmærksomhed synes gentagne gange at være fikseret på officielle undskyldninger, og om de skal gives eller ej. Men i en juridisk forstand er undskyldninger meget tvetydige, og de oprindelige folk, der typisk er i centrum for undskyldningsdebatter, går ofte ind for andre mere gennemgribende måder at rette op på menneskerettighedskrænkelser.
Det understreger vigtigheden af at skelne mellem, hvad visse grupper ønsker, og hvad politikere og andre offentlige personer giver som svar. På den ene side synes ordene "undskyldning" og "kompensation" at hænge sammen, da undskyldninger kan føre til retssager om kompensation, men på den anden side kan politikere se en undskyldning som en måde at få sat en stopper for krav om kompensation. Så hvad er forskellen på disse to tilgange? Og hvordan har de skandinaviske lande og de oprindelige folk knyttet til dem, navigeret mellem disse to måder at håndtere menneskerettighedskrænkelser på i den nyere historie?
Oprindelige folk og Skandinavien
Alle tre skandinaviske lande har forbindelser til oprindelige folk. Samernes territorie Sápmi strækker sig over blandt andet Norge og Sverige, og da Kalaallit Nunaat er en del af Rigsfællesskabet, har inuitterne stadig forbindelse til Danmark. FN har erklæret samerne og inuitterne for oprindelige folk, hvilket giver dem visse internationalt gyldige rettigheder ud over de generelle rettigheder, der fremgår af FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne fra 1948. FN's deklaration om oprindelige folks rettigheder fra 2006 specificerer de menneskelige og juridiske rettigheder for folkeslag som samerne og inuitterne, og sætter internationale standarder for, hvordan disse skal genoprettes, hvis de krænkes.
En kommentar til sproget: Kalaallisut er det eneste officielle oprindelige sprog i Grønland, selvom der stadig tales adskillelige andre oprindelige sprog samt dansk. Der er forskel på at omtale et land med dét navn, som den koloniserende magt har givet det (“Grønland”), og dét navn, som den oprindelige befolkning selv bruger, her "Kalaallit Nunaat" (landets navn på Kalaallisut). Jeg har valgt at bruge sidstnævnte, samt at benytte den samiske betegnelse "Sápmi" for det område, hvor samerne bor, i stedet for “Lapland”.
En officiel undskyldning er ikke altid forbundet med kompensation
Selv om det ofte trækker overskrifter i diskussioner om slaveri og kolonialisme, er en officiel undskyldning faktisk en underkategori af det juridiske menneskerettighedsbegreb "oprejsning". Tidligere forskning i menneskerettighedskrænkelser, og den offentlige omtale af disse, har vist, at en officiel undskyldning er mest effektiv i kombination med andre former for oprejsning. En undskyldning er derfor sjældent målet. Derudover er det svært at lave en international definition af en officiel undskyldning, da nationale variationer af ordet "undskyldning" skævvrider dets betydning. Men når en officiel person, som regel statsoverhovedet eller monarken, giver en undskyldning, kan det tolkes som en fordel i kompensationssager, selv om undskyldningen ikke nødvendigvis medfører kompensation. Der kan således ikke gennemføres en juridisk procedure for at få en undskyldning, men en undskyldning kan skabe opmærksomhed og kan indgå som bevismateriale i retten.
FN's deklaration om oprindelige folks rettigheder nævner ikke nogen ret til en officiel undskyldning, sandsynligvis på grund af manglen på en universel definition som nævnt ovenfor, men oprindelige folks ret til kompensation er uddybet i erklæringen. I modsætning til den juridisk tvetydige undskyldning kan erstatningssager føres ved domstolene. Erklæringen definerer meget direkte kompensation som:
Kompensation er tilbagelevering af "landområder, territorier og ressourcer af samme kvalitet, størrelse og juridiske status [som det, der tidligere er blevet taget fra den oprindelige befolkning] eller økonomisk kompensation."
Hvor mange penge eller hvor stort et område, der skal gives til den oprindelige befolkningsgruppe, der søger erstatning, er selvfølgelig stadig til debat, men denne definition giver oprindelige folk et juridisk krav på at kunne føre erstatningssager mod tidligere kolonimagter og andre lande eller institutioner, som de mener, har gjort dem uret. Finansiel kompensation kan enten være individuel (et beløb, der gives til hver af de forurettede personer) eller kollektiv (et større beløb, der skal komme samfundet som helhed til gode).
Skandinaviske eksempler på undskyldninger og kompensation
De følgende afsnit giver et eksempel fra hvert af de skandinaviske lande på overlappet mellem undskyldninger og kompensationer. Eksemplerne viser, at vejen ikke altid går fra undskyldning til kompensation; at de oprindelige folk, der søger kompensation, ikke altid får det, de ønsker; og at en undskyldning ikke altid er den store gestus, medierne typisk fremstiller den som.
Danmark
I 1953 tvang den danske regering i al hast inuitterne i Thule-området i Kalaallit Nunaat til at flytte for at gøre plads til en amerikansk luftbase. Den forflyttede Thule-befolkning forsøgte sig med en erstatningssag to gange, men der blev ikke givet delvis erstatning før en dansk højesteretssag, der fandt sted fra 1996 til 1999. Under denne sag fremsatte gruppen krav om territorial, individuel og kollektiv kompensation, men fik kun tildelt en mindre kollektiv kompensation. Afslutningen på retssagen førte til en officiel undskyldning fra den danske statsminister, en undskyldning, hvor man opfordrede til at fokusere på fremtidigt samarbejde inden for Rigsfællesskabet. Dette eksempel illustrerer tydeligt, hvordan undskyldninger nogle gange hverken er det oprindelige mål eller et acceptabelt resultat for det oprindelige folk. Befolkningen i Thule ankede landsrettens afgørelse til højesteret, som afviste ankesagen i 2003. Thule-befolkningen ankede igen beslutningen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) og hævdede, at tvangsflytningen var en overtrædelse af ILO-konventionen om Oprindelige Folks Rettigheder (denne sag blev gennemført før indførelsen af FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder i 2007). Ankesagen blev afvist af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2006. Så selvom statsministerens undskyldning var inkluderet i de sagsakter, der blev stillet til rådighed for Menneskerettighedsdomstolen, var der ikke tilstrækkelig juridisk støtte til at ændre domstolens afgørelse.
Norge
Ifølge Political Apologies Database [Databasen for politiske undskyldninger] var den norske konges (Harald V) undskyldning i 1997 for uretfærdigheder begået mod samerne den første officielle undskyldning, der blev givet af en offentlig autoritet i nogen af de skandinaviske lande. Kongen undskyldte for "fornorskningen" af samerne i 1800- og 1900-tallet, hvor samisk kultur og sprog systematisk blev undertrykt som følge af en officiel, politisk beslutning. I sin nytårstale den 1. januar 2000 meddelte den norske statsminister, at regeringen havde til hensigt at oprette en fond for den samiske befolkning i Norge som kollektiv kompensation for de skader, som fornorskningspolitikken havde påført det samiske samfund. Forslaget om fonden fik flertal i det norske parlament i juni 2000 og var designet til at støtte samfundsforbedrende projekter. Fonden skulle forvaltes af Sametinget, det samiske parlament i Norge. Dette eksempel viser den måske ofte politisk frygtede vej fra undskyldning til kompensation, og dog alligevel ikke helt, da kompensationen i dette tilfælde ikke var resultatet af en juridisk kamp, men snarere et forsøg på at følge op på undskyldningen med konkret politisk handling.
Et par ord om oversættelse: På engelsk er en "apology" (undskyldning) typisk mere officiel end at sige "I am sorry" (Undskyld eller Det er jeg ked af). En undskyldning kan gives af en person, der ikke har begået den handling, som vedkommende undskylder for, og den kan fungere som en opfyldelse af menneskerettighederne. At give en officiel undskyldning på et skandinavisk sprog kan være semantisk vanskeligt, da ordet "undskyldning" på både norsk og dansk indeholder begrebet "skyld" (norsk: unnskyldning), i modsætning til det engelske “apology” som ikke tildeler en direkte skyld (som på engelsk er “guilt”). Så på dansk og norsk er det potentielt mere vanskeligt at give en officiel undskyldning, der klart indikerer, at giveren af undskyldningen ikke selv påtager sig ansvaret for det, der undskyldes for. Svensk har ikke denne udfordring, idet "ursäkt" (undskyldning) og "förlåt" (undskyldning) ligner de engelske ord mere.
Sverige
Den svenske stat har ikke givet det samiske samfund i Sverige en officiel undskyldning, men den svenske kirke har undskyldt to gange - i 2021 på svensk territorium og i 2022 i Sápmi. Det er bemærkelsesværdigt, at den første undskyldning ikke blev accepteret af det samiske samfund, og at undskyldningen i 2022 kun blev accepteret, da den blev suppleret af en handlingsplan for, hvordan man yderligere kunne rette op på konsekvenserne af den svenske kirkes handlinger mod samerne og det samiske samfund. Fra et juridisk synspunkt virker handlingsplanen langt mere spændende end selve undskyldningen. Den erklærer kirkens officielle støtte til samernes ret til skovbrug og landforvaltning og anerkender dermed deres oprindelige ret til historiske territorier, en ret, der også understreges i FN's deklaration om oprindelige folks rettigheder. Denne ret var bestemt ikke en selvfølge på det tidspunkt, da et samisk samfund blot to år tidligere havde anlagt et søgsmål ved den svenske stat for at få etableret jagt- og fiskerirettigheder på samfundets eget territorium. I dette eksempel kan støtteerklæringer til en oprindelig befolkningsgruppes ret til sit territorium altså have større juridisk og politisk betydning end en undskyldning.
Undskyldninger udgør blot ét element i en større proces
Kort sagt giver det mere mening at se en undskyldning som blot ét af elementerne i en større proces, hvor der rettes op på menneskerettighedskrænkelser, i stedet for at fokusere på officielle undskyldninger som en løsning på at forbedre forholdet mellem oprindelige folk og de skandinaviske lande.
Undskyldninger kan skabe opmærksomhed og lejlighedsvis føre til kompensation, men det er mere sandsynligt, at andre handlinger eller politiske beslutninger hjælper disse anspændte relationer.
At analysere koloniale forhold belyser nutidens offentlige debatter
Denne artikel er udgivet som svar på læsernes interesse for oprindelige folks rettigheder, ligestilling og minoritetsgrupper.
Yderligere læsning
- Anne Kirstine Hermann, Imperiets Børn. Da Danmark Vildledte FN for at Beholde sin Sidste Koloni (Lindhardt & Ringhof, 2021).
- Peter H. Rehm og Denise R. Beatty, 'Legal Consequences of Apologizing' [Juridiske konsekvenser af at undskylde], Journal of Dispute Resolution (1996), ss. 115-130.
Links:
- Forskningsprojekt, TRiNC: Sandhed og forsoning i de nordiske lande finansieret af det danske forskningsråd.
- Forskningsprojekt, Politiske undskyldninger på tværs af kulturer finansieret af Det Europæiske Forskningsråd.
- Uses of the Past (forskningscenter).