Abortlovens paradoks på Færøerne
Individuelle fortællinger afslører modsætningsforholdet mellem en nation bygget på ligestilling og en lov, der fortsat begrænser borgernes kropslige frihed.
Opsummering: Færøerne har en af de mest restriktive abortlovgivninger i Europa, og der har indtil for nylig været meget lidt politisk vilje til at ændre den. Den manglende abortret modsætter sig dét billede, færingerne har af sig selv som ligeværdige og på lige fod med deres nordiske naboer. Færøske kvinder har ofte forholdt sig tavse om dette tabubelagt emne. Den skiftende diskurs kan dog have en transformerende effekt på kvinders selvforståelse og deres følelse af værd som borgere.
Abortlovgivning fra 1956 til 2023 på Færøerne
Abortloven fra 1956 anfører, at en gravid person kun må modtage en abort på et offentligt hospital, når personen opfylder mindst et af fire krav:
- Hvis den gravides liv eller helbred er i fare (op til den 16. uge af graviditeten);
- Hvis graviditeten er sket på baggrund af en krænkelse af personens kropslige frihed;
- Hvis fostrets liv eller helbred er i fare; eller
- Hvis den gravide anses for uegnet til at opfostre et barn.
Hvis den gravide er under 18 år, skal en værge også godkende aborten, og hvis den gravide er gift, skal ægtefællens synspunkt også inddrages.
Abortlovgivningen er en dansk lov fra 1956. Dengang havde Grønland og Færøerne (som begge er med i Kongeriget Danmark) samme abortlovgivning som Danmark. I 1959 ændrede den danske stat sin abortlovgivning og fjernede den fjerde grund. Under Færøernes Hjemmestyre (Heimastýris) kunne øerne vælge, om de ville vedtage lovændringen eller ej. I dette tilfælde valgte Færøernes regering at beholde den ældre version. Danmark ændrede igen i 1973 sin abortlovgivning til dét, der normalt omtales som 'fri abort', hvilket betyder, at den gravide person har ret til selv at vælge at få abort frem til 12. uge af graviditeten.
Den 8. januar 2023 fremlagde justitsministeren på Færøerne et revisionsforslag af abortlovgivningen, som vil give kvinder over 18 år friheden til at få abort frem til 12. uge. Det færøske parlament skal stemme om lovforslaget senere i 2024.
Fra juli 2018 skulle familieanliggender overdrages til den færøske regering i overensstemmelse med Hjemmestyret, som giver den færøske regering mulighed for at vælge, hvornår den vil overtage bestemte politiske områder. Den færøske regering gjorde det fra starten klart, at den ikke havde til hensigt at ændre abortlovgivningen med det samme, men hvad der egentligt var en praktisk procedure (uden en forventet lovændring) blev til et bredere spørgsmål af offentlig interesse - både på Færøerne og internationalt.
Indtil 2017 havde abort ikke været et reelt debatemne på Færøerne, hverken privat eller politisk. Hvis det overhovedet blev diskuteret, var det normalt ud fra et anti-abort-synspunkt. Den eneste organisation, der aktivt fokuserede på abort, var anti-abort-organisationen Pro Vita Færøerne (Føroyar Pro Vita). Da det stod klart, at spørgsmålet om abortlovgivning skulle overdrages andetsteds, benyttede det kristne og selvstændighedsvenlige ungdomsparti, Ung Fyri Miðflokkin, lejligheden til at skabe debat om den færøske befolknings holdning til abort. For dem var det en mulighed for skrive lovgivningen på færøsk og i en færøsk kontekst, og samtidig yderligere begrænse adgangen til abort.
Debatten aktiverede dog også en gruppe kvinder, der følte, at der manglede offentlig støtte til fri abort, og de begyndte at mødes hemmeligt i et lokale på folkebiblioteket i Tórshavn for at planlægge organiseringen af en offentlig stemme for abort. Disse kvinder var overbeviste om, at der i det offentlige rum var folk i Færøerne, der ikke var enige med Pro Vita og den generelle anti-abort stemning, men at ingen vidste, hvor de skulle henvende sig for at få og vise støtten til fri abort. Dette synspunkt blev første gang præsenteret gennem en kronik i september 2017.
I 2019 blev der afholdt valg, og interessen for abort som emne voksede, selvom enhver debat hurtigt blev fejet under gulvtæppet. Folk var ikke vant til at tale åbent om abort, hvilket gjorde enhver vidtrækkende debat svær. Nogle antropologer hævder, at dette er karakteristisk for små øsamfund som Færøerne, der har en befolkning på omkring 54.000. Der er en tendens til at holde sig fra potentielt antagonistiske diskussioner, fordi beboere altid på en eller anden måde er beslægtede eller forbundne, og de har brug for at kunne møde hinanden igen og igen, både offentligt såvel som privat.
Faktisk var det først ved valget i september 2022, at spørgsmålet om abort blev ordentligt debatteret. En ung politisk kandidat stod endda frem og tilstod, at hun selv havde fået en abort, og at hun var fortaler for abortrettigheder på Færøerne. I mellemtiden fik pro-valg organisationen, Frítt Val, mere vind i sejlene og var meget aktive, samtidig med at de ofte blev omtalt i medierne (ligesom Pro Vita). Frítt Val og de kvinder, der er stået frem for at fortælle deres historier, samt det faktum, at abort endelig snakkes om mere åbent, har banet vejen for en vigtig, alternativ diskurs om emnet i Færøerne.
En stemme til et tabubelagt emne
I min forskning har jeg analyseret kvinders oplevelser af reproduktive dilemmaer baseret på samtaler og deltagerobservation. Mine resultater har belyst forholdet mellem moderskab, kvindelighed og statsborgerskab.
Reproduktive historier og oplevelser med abort blev ofte ufortalte fortællinger i kvinders liv. Det varierede, i hvor høj grad kvinderne forholdt sig tavse, og det samme gjorde årsagerne hertil. I min forskning har jeg beskrevet disse forskellige måder at være tavs på som en af mange 'manøvreringer'. Ved første øjekast kan dette give indtryk af, at kvinder bliver undertrykt. Selvom tavshed meget vel kan være et resultat af undertrykkelse, af at nogen eller noget andet har magten, viser min forskning, at tavshed også kan have et formål. I små øsamfund, hvor 'alle kender alle', kan handlinger blive identifikatorer for en persons moralske kompas, hvilket motiverede mange af kvinderne til at tie om deres graviditet og abort.
Stilhed som en 'manøvre': Tavshed er ikke nødvendigvis en afspejling af mangel på handlefrihed, men kan i stedet være en strategisk handling.
På Færøerne, hvor dét at få børn er en vigtig værdi, og hvor kvinder forventes at ville have og passe børn, kan en abort bringe nuværende og fremtidige relationer i fare. Tavshed er således ikke kun en måde at opnå adgang til abortbehandling (da ingen må vide, at man reelt ikke opfylder et af de fire lovkrav til abort), men det kan også være en strategisk handling for at fastholde og sikre sit sociale tilhørsforhold i det færøske samfund. Så selvom dette begrænsede valg kan virke antifeministisk og magtesløst, overvejes det nøje og vejes løbende op; for indrømmelse af ens oplevelser og dét valg, man har truffet (at få abort), kan risikere ikke kun at påvirke abort-modtageren selv, men også slægtninge og fremtidige generationer.
Selvom det begrænsede valg kan virke antifeministisk og magtesløst, bliver det nøje overvejet og løbende afvejet.
Et paradoks i nordisk velfærds-statsborgerskab
De nordiske samfund anses ofte for at have opnået ligestilling mellem kønnene og sikrede reproduktive og seksuelle rettigheder. Dette er dog ikke altid så simpelt, som det ser ud. Eksempelvis i Danmark, hvor borgere har haft ret til fri abort indtil 12. uge siden 1973, er der stadig problematikker og forskellige moralske holdninger indlejret i systemet. Der er for nylig blevet forsket i tilgangen til enkeltpersoner, der ønsker abort efter 12. uge, i hvilket tilfælde tilladelsen hertil skal godkendes af en særlig komité, samt i sundhedspersonalets moralske holdninger. (Se Petersen og Rothmar, samt Heinsens artikler for mere om dette).
Undersøgelser af velfærdssamfund fremhæver forholdet mellem stat og borger som et forhold med udveksling, hvor staten forventer noget til gengæld for borgerens grundlæggende adfærd. Forskning viser, at folk i Færøerne har lignende forventninger. Min forskning viser dog, at når kvinder konfronteres med et restriktivt reproduktivt samfund og bryder tabuet ved at turde tale om deres behov for abort, bliver de nærmest overraskede over manglen på typiske 'nordiske' værdier. Restriktiv abortlovgivning er paradoksal: Hvordan kan en nation bygges på værdier som lighed, solidaritet og universalisme, og samtidig begrænse kvindelige borgeres mulighed for at nyde kropslig frihed?
Forestillinger om fremtiden: En nytænkning af det færøske kvindesamfund
Abortlovgivning, der giver kvinder rettigheden til at få foretaget en abort indtil den 12. uge af graviditeten, vil fritage kvinder fra ulempen ved at blive behandlet med tilfældighed og social uretfærdighed. Det vil også aflaste den besværlige og dyre rejse til Danmark, og potentielt mindske usikkerheden om disse kvinders fremtid og deres følelse af at være anderledes. Håbet er, at de i stedet blot vil føle sig som borgere på lige fod med alle andre.
Den nylige turbulens i det moralske og politiske landskab på Færøerne har påvirket kvinders oplevelser af abort, og deres følelse af ensomhed og 'anderledeshed'. De er ikke længere lige så alene med deres valg og erfaringer, som nu i højere grad bliver delt af medborgere og forsøgt legitimeret og aftabuiseret af f.eks. Frítt Val. Jeg vil hævde, at den skiftende diskurs har haft en transformerende effekt på kvinders selvforståelse og deres følelse af værd som borgere.
Denne artikel er baseret på tidligere og aktuel forskning fra forfatteren, især hendes nylige ph.d. fra 2023, som er udført inden for rammerne af forskningsprojektet 'Reproductive Manoeuvring: an ethnographic study about women’s abortion and other reproductive experiences'.
Antropologi kan belyse de udfordringer, som individet står over for alene.
Denne artikel er udgivet som respons på læsernes interesse for køn, samt de postkoloniale forhold, der fortsat spiller en rolle i de nordiske lande.
Yderligere læsning:
- Annika Frida Petersen og Janne Rothmar Herrmann, 'Abortsamrådenes hemmelige liv : Praksisanalyse af en Black Box forvaltning', Ugeskrift for Retsvæsen, Bind 2021, U2021 B (2021) ss. 190-201.
- L.L. Heinsen, C. Bruheim & S.W. Adrian, 'Orchestrating moral bearability in the clinical management of second-trimester selective abortion ' [Orkestrering af moralsk tålelighed i den kliniske styring af selektiv abort i andet trimester]. Social Science and Medicine 338, artikel 116306 (2023).
- L. L. Heinsen, The Moral Labor of making Death: An Ethnography of Second-trimester selective Abortion in Welfare State Denmark [Det moralske arbejde med at gøre døden: En etnografi af anden trimester selektiv abort i velfærdsstaten Danmark] (2023) Aalborg Universitetsforlag.
- Turið Hermannsdóttir, Maneuvering in Silence: Abortion Narratives and Reproductive Life Histories from the Faroe Islands [Stilhed som manøvrering: Abortfortællinger og reproduktive livshistorier fra Færøerne] i Medical Anthropology 41,8 (2022) ss. 810-823.
- Turið Nolsøe, 'Biopolitisk deliberation: Den færøske abortbevægelse som retorisk, reproduktivt medborgerskab'. Rhetorica Scandinavica (2023) ss. 86.
Links:
- Læs mere forskning om moderskab og social forandring via forskningsprojektet 'Gendered Island Futures: generational perspectives on motherhood and change in the Faroe Islands' finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.