I de første 35 år fandt konkurrencen sted i et Europa, der var delt af den kolde krig. Det var først efter den kolde krigs afslutning at lande i Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen kunne deltage. Mellem 1993 og 2008 debuterede 23 lande fra det tidligere kommunistiske Europa i konkurrencen, herunder ni tidligere Sovjetrepublikker. Paul Jordan hævdede i sin artikel "From Ruslana to Gaetana. Performing 'Ukraineness' in the Eurovision Song Contest”, at konkurrencen var en af de første internationale platforme, hvor disse lande havde mulighed for at repræsentere deres kulturelle identiteter efter Sovjetunionens sammenbrud, hvilket gjorde Eurovision til en vigtig platform for kulturelt diplomati.

Gennem årene har 52 forskellige lande, herunder Australien, Georgien og Aserbajdsjan, deltaget i konkurrencen. Konkurrencen er blevet sendt i forskellige lande, herunder Brasilien, Canada, Chile, Kina, New Zealand, Uganda og USA, og tiltrækker årligt mellem 150 og 200 millioner seere.

I sin bog om Europa efter 1945 karakteriserede den britiske historiker Tony Judt Eurovisionen som en konkurrence for "andenrangs-croonere og ukendte fra kontinentet, der optræder med generiske og ligegyldige sange". Han beskrev begivenheden som "så ubegribeligt banal i udformning og udførelse, at den trodser parodi". Ikke desto mindre har der i konkurrencen været en bred vifte af musikalske genrer, fra pop og schlager til ballader, disco, rock, dance, hiphop, techno, country, folkemusik og opera. Det har også været affyringsrampe for adskillige bands og kunstneres karrierer.
 

Eurovision adskiller sig dog fra andre sangkonkurrencer. Det er en storslået, ekstravagant, over-the-top mediebegivenhed kendt for sine vilde optrædener, kreative koreografier og uforglemmelige sceneshows. Succes i Eurovision afhænger ikke kun af sangtalent eller lyrisk dygtighed, men også af evnen til at overraske. Mindeværdige optrædener inkluderer finske Lordis Hard Rock Hallelujah fra 2006, ukrainske Verka Serduchkas Dancing Lasha Tumbai fra 2007 og australske Kate Miller-Heidkes Zero Gravity fra 2019.

Gennem årene har flere sange og sceneshows også haft politisk indhold og kontroversielle budskaber. I en artikel om stemmebias i Eurovision, "Douze points: Eurovisions and Eurodivisions in the Eurovision Song Contest", har Gad Yair hævdet, at Eurovisionen er en seismograf, der kan afsløre nationale traumer, historiske konflikter og almindeligt nag, som lande bærer til hinanden. I årenes løb har flere sange og sceneshows genkaldt og genfortalt europæiske konflikter og bragt dem til live på TV. I 2015 optrådte Armenien for eksempel med en sang der i anledning af hundredåret mindedes det armenske folkmord, hvor anslået 1 million armeniere blev dræbt af osmanniske militærstyrker. Sangen fik titlen Don't Deny (Benægt det ikke) og blev genstand for megen kontrovers. Der er nemlig stater, der benægter folkemordet, herunder Tyrkiet og Aserbajdsjan. Aserbajdsjan krævede, at Armeniens blev trukket tilbage. EBU krævede i stedet, at Armenien ændrede titlen, hvilket de gjorde. Sangen fik titlen Face the Shadow (Se skyggen i øjnene), som ikke direkte nævnte benægtelse, men stadig antydede, at begivenheden ikke blev anerkendt.

I 2016 stillede Ukraine op med sangen 1944, der handlede om Stalins deportationer af krimtatarer under Anden Verdenskrig. Rusland, der havde annekteret Krimhalvøen fra Ukraine i 2014, klagede til EBU og beskyldte Ukraine for at politisere konkurrencen med henvisninger til den aktuelle konflikt mellem de to lande. EBU fastslog, at sangen 1944 handlede om en historisk begivenhed, hvilket ikke var imod Eurovisions regler, og den ukrainske sanger Jamala kunne derfor optræde med sangen - og vinde. Lande, der stiller op med sange og sceneshows med åbenlyst politisk indhold, bliver ofte bedt om at ændre teksterne, hvis ikke de vil udelukkes. Det georgiske band Stephanie og 3G blev udelukket fra Eurovision i Moskva i 2009 på grund af en sang, man mente fornærmede Ruslands præsident, Vladimir Putin. Det belarusiske band Galasy ZMesta blev udelukket i 2021 for en sang, der blev set som en trussel mod den demokratiske opposition i Belarus. I 2007 blev det israelske band Teapack bedt om at ændre teksten til deres sang Push the Button (Tryk på knappen), som blev anset for at være rettet mod den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad. De lavede et par ændringer og stillede op med sangen i Helsinki.
 

De nordiske lande har klaret sig ganske godt i Eurovisionen. Tilsammen har de opnået 14 sejre: syv til Sverige, tre til hver Norge og Danmark og én til Finland. Med otte sejre i løbet af de seneste 25 år er Norden den mest succesrige region i nyere tid; regionen har vundet en tredjedel af konkurrencerne mellem 1999 og 2024.