Opsummering: Ved Freden i Kiel 14. januar 1814 måtte Frederik 6. nødtvungent afstå Norge til den svenske konge efter nederlaget i Napoleonskrigene. Den såkaldte ’dansk-norske skilsmisse’ i 1814 afsluttede et 434-års politisk statsfællesskab mellem de to kongeriger Norge og Danmark (1380-1814). Selv om der i Norge var en stigende utilfredshed med den dansk-norske union, kom bruddet ikke indefra, men som resultatet af svensk diplomati og politik samt international storpolitik. Afståelsen af Norge var et svensk krav, men fredsaftalen fra 14. januar 1814 blev udnyttet af nordmændene godt hjulpet af den danske tronfølger Christian Frederik. Den danske prins opholdt sig i Norge som statholder og bidrog i foråret 1814 til at give Norge en form for uafhængighedserklæring med en liberal grundlov, der blev vedtaget 17. maj 1814. Christian Frederik blev samme dag valgt til Norges konge, hvilket han accepterede to dage senere og kortvarigt forblev, frem til han efter svensk krav måtte abdicere den 10. oktober. Den 4. november 1814 blev der indgået en svensk-norsk personalunion, som forenede de to kongeriger frem til 1905 og derved ændrede magtbalancen i Norden. Til trods for bruddet med Danmark fortsatte det dansk-norske samliv i mange henseender på det kulturelle felt.